Kompetencer. Kvalitet. Kreativitet. Kultur.

Jeg arbejder med den enkeltes faglighed som en drivkraft og et engagement, der er personligt, dybt og ægte.

Kompetencer

vokser, når vi er i refleksiv dialog om praksis

Kvalitet

udvikler sig, når vi skaber mening

Kreativitet

udfolder sig, når vi eksperimenterer

Kultur

er summen af vores måde at arbejde på

Jeg forstår faglighed som den enkeltes viden og erfaring og begge dele er naturligvis individuelle.

Jeg skaber rammer, hvor alle involveredes viden og erfaring kan undersøges og bringes i spil sammen med kolleger i refleksioner i forhold til den fælles opgave.

Jeg skaber grundlag for professionelt samarbejde, der kan udbygge og udvikle den enkeltes personlige drivkraft sammen med kolleger.

Jeg arbejder i levende erfarings- og læreprocesser for at styrke:

  • Tillid
  • Inspiration
  • Relationer mellem kolleger
  • Nysgerrighed
  • Lyst til at eksperimentere

Jeg arbejder med dybt forandrende kompetencer til at være i udvikling og åbne perspektiver.

Jeg arbejder med respekt for og viden om, at fagprofessionelle udvikler sig ved at eksperimentere og sætte sin professionalisme i spil. For alle bliver dygtigere af at arbejde i åbne og undersøgende processer sammen. Det styrker vores evne til at handle her og nu ud fra de betingelser, der er til stede.

Vi skal arbejde på måder, der skaber den arbejdskultur, vi ønsker.

Sådan har vi oplevet samarbejdet

Aktuelle opgaver

Individuel ledelsessparring

Ledelsessparring på klippekort

Sparring on demand  – ofte i form af  en morgentime i skoven før dagens møder og samtaler har taget hele lederens opmærksomhed.

Sådan bruger en leder på universitet sit klippekort med individuel sparring til at få mulighed for at udtrykke sine tvivl og overvejelser, lytte til sine refleksioner og formulere retning og mening i aktuelle vanskelige ledelsessituationer.

Trivsel og måder at møde udfordringer på

Trivselsseminar med fokus på fælles mentale resurser

På et gymnasium bliver vores måde at møde hverdagens udfordringer afdækket som en underliggende problemstilling i skolens trivselsmåling. Emnet handler om de måder medarbejdere møder og håndterer hverdagens kompleksitet, foranderlighed, tempo og usikkerhed på. Det opleves som individuelle og personlige valg, men SU/AMU vil gerne se nærmere på, om vi kan skabe et professionelt samspil og udvikle fælles færdigheder til at imødekomme det, vi endnu ikke kender. På et trivselsseminar arbejder vi med mentale resurser i samarbejdskulturen på skolen.

At undre sig sammen

Pædagogisk dag på et gymnasium

Vores trivselsundersøgelse siger, at vi ikke anerkender hinanden kollegialt. Men hvad mener vi egentlig, når vi siger ”anerkendelse”? Sådan lød en opfølgningsopgave efter at medarbejdere i fællesskab havde kvalificeret trivselsundersøgelsens svar. Vi gik til spørgsmålet i en rammesat fælles undringsproces, hvor ”anerkendelse” blev undersøgt i medarbejdernes personlige erfaringer. Erfaringerne blev spejlet i anerkendelsesteorier og derefter fulgt tilbage til hverdagens samarbejde. Undringsprocessen satte ”anerkendelse” i bevægelse mellem medarbejderne.

Resonans

En tese med praktiske perspektiver

Jeg har en tese om, at når vi STORTRIVES i vores arbejde og samarbejde, så har oplevelserne rod i at dybe menneskelige drivkræfter forbinder os. Det giver mening, siger vi. Og det føles rigtigt, siger vi. Når de dybe drivkræfter kan folde sig ud, udløser det oplevelser af meningsoverbud, resonans, forbindelse, fælleshed. Og modsat, når vi er forhindrede i at opleve resonans, opleves det som meningstab, vi mistrives. Den tese undersøger jeg sammen med Benedicte Madsen i en række artikler et temanummer af Erhvervspsykologisk Tidsskrift, der udkommer til sommer 2024.

Kollegial supervision i lærergrupper

På grundskoler, efterskoler, FGU og gymnasier

Den formelle dialog om undervisningen giver en ramme til fælles didaktisk refleksion og til,  at kolleger sammen forholder sig undersøgende til undervisningen. Kollegial supervision bruges til at fastholde og udvikle professionelle kompetencer til at samarbejde om praksis i undervisning og vejledning. Det er en central metode til udvikling af professionelle læringsfællesskaber

Tilbagelæsning af Professionel Kapital-undersøgelser

På gymnasier

Når den samlede PK-rapport lander på skolen, er der et stykke vej at gå. Vi skal kortlægge  og skabe enighed om  det billede, PK-undersøgelsen giver af os og vores skole: Hvad er de væsentligste og vanskeligste udfordringer hos os – og hvordan skal vi arbejde, så vores opfølgning aktivt hjælper med at forme, det vi har brug for nu? Fra skole til skole involveres medarbejdere på forskellige måder i formningen af praksis omkring skolens centrale opgave: at skabe læring hos eleverne i en stærk læringskultur for alle på skolen.

Seneste blogindlæg